Lækre salatruller fyldt med kyllingelever

20130828-183447.jpg
Ååh hvor jeg altså bare elsker nem, sund, billig og velsmagende mad ☺

Kyllingelever er billig og sund mad fyldt med protein, jern, A-vitamin og så skulle det give en strammere mave! 😳😀 Hmmm… Fra nu af vil jeg spise lever mindst én gang om ugen 😉 haha….

Mange vrænger på næsen når de høre ordet lever, men kyllingelever kan altså være ret så lækkert i forhold til svine- og kalvelever, da det har en mildere smag og er lækkert mørt. So lets give it a go 😉

Prøvede at tilberede kyllingeleverne i ovnen med diverse krydderurter og det blev godt!

O p s k r i f t :

  • 1 pakke kyllingelever / 300 g
  • Friske krydderurter (rosmarin, salvie, persille
  • 1 tsk tørret oregano
  • Salt og peber
  • Lidt hvidløgsolie til at dryppe over
  • Optø leveren i køleskabet hvis det er fra frost. Rens leveren for diverse hinder og fedt og læg i et ovnfast fad. Drys diverse krydderurter, salt og peber over og dryp med lidt hvidløgsolie. Bag i ovnen i 15 min ved 200 grader.

    S a l a t r u l l e r n e :

  • Iceberg salat
  • Squash, skåret i tynde strimler
  • Frisk babay spinat
  • Friske krydderurter (persille, mynte, koriander)
  • Syltet græskar, skåret i små tern
  • Øko mayo
  • Kyllingelever i skiver
  • Tag et par salatblade og læg dem ovenpå hinanden. Smør en lille klat mayo på salatbladene og fyld derefter resten af ingredienserne i. Rul sammen og nyd alle de dejlige smagsnuancer 😋

    Kalkunbryst med Dijon og sesam

    20130213-060451.jpg

    20130213-065351.jpg

    Ingredienser:

    • 1 kalkunbryst
    • 1 spsk. Dijon sennep
    • 1-2 spsk. sesamfrø
    • salt og peber

    Fremgangsmåde:
    Tænd ovnen på 200 grader.
    Smør kalkunbrystet med Dijon sennep og drys sesamfrø henover. Krydr med salt og peber.

    Steges i ovnen i 50 min. Tages ud og hviler 10 min.

    Synes altid at det bliver lækkert saftigt på denne måde. Pas endelig på med ikke at give det meget mere i ovnen, for der skal ikke mange flere min. til før, at det bliver tørt.

    Lavede to lækre og nemme salater som tilbehør til.

    Broccolisalat med mandeldressing:
    1 pers.

    • 1 stor håndfuld broccoli, delt i små buketter
    • 1/2 lille rødløg, hakket fint
    • 1 spsk. mandler, grofthakket
    • 1 portion mandeldressing

    Broccolien koges 1 min. og skylles derefter i koldt vand. Blandes med de øvrige ingredienser.

    Coleslaw:
    1 pers.

    • 1 gulerod
    • ca. 1/4 spidskål eller 1/8 hvidkål
    • 1 spsk. øko mayonnaise (Urtekram)
    • 1 tsk. Dijon sennep

    Riv gulerod og kål på den grove side af et rivejern.
    Rør mayo og sennep sammen og rør derefter gulerod og kål i. Mmmm 🙂

     

     

     

    Kyllinge-farsbrød

    kyllingefarsbrød

    Er blevet ret vild med at lave farsbrød, da det er billigt og nemt og man har mad til flere dage. Så nu måtte jeg prøve at lave en kyllingeudgave 😛

    Til et stort farsbrød:

    • 800 g. hakket kylling max 5 % fedt
    • 2 æggehvider
    • 1 revet løg
    • 1 fed presset hvidløg
    • 2 små røde snackpebre eller 1 stor, skåret ud i små tern
    • 1 spsk. dijonsennep
    • 1 tsk. paprika
    • 1 tsk. salt
    • Peber
    • Ca. 1/2 pakke Schwartzwaldskinke (eller anden tørret skinke så som parmaskinke eller bacon)

    Fremgangsmåde:

    Alle ingredienser røres godt sammen undtagen skinken. Formes til et aflangt “brød” i en passende  størrelse bradepande. Beklædes med skinken.

    Bages i ovnen ved 250 grader i ca. 30 min. eller til skinken er blevet sprød.

    Velbekommen 🙂

    Nemt farsbrød og grønkålspesto

    foto 1

    Nogle gange skal det bare være nemt og hurtigt når man står der og skal lave aftensmad. Så når man nu alligevel er i gang, kan man jo lige så godt lave en ordentlig portion, så man har til flere dage 🙂 Win win 😉

    Ud af dette farsbrød var der aftensmad nok til at mætte en familie på tre i to dage + der også var til madpakkerne!

    Førstedagen serverede jeg det med en spinat-tomatsalat med grillede squash og grønkålspesto til og andendagen i en low carb burger/sandwichbolle.

    Til et stort farsbrød skal du bruge:

    • 450 g. hakket oksekød max 5% fedt
    • 450 g. hakket svinekød max 5% fedt
    • 2 æg – eller den mere kalorielette version, 3 æggehvider
    • 1 løg, hakket
    • 1 fed hvidløg, presset
    • 1 håndfuld hasselnødder
    • Krydderier efter smag (jeg brugte oregano og timian)
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde:

    Kødet røres godt sammen med de øvrige ingredienser, formes til et farsbrød og hygger sig i ovnen v/220 grader i ca. 30 min.

    foto 4

    Havde en rest grønkål i køleskabet, som skulle bruges, da det var ved at være lidt kedeligt at se på. Så tænkte at jeg ville prøve at lave en grønkålspesto ud af det jeg havde. Resultatet blev okay, en smule bittert dog. Prøvede at balancere den let bitre smag med lidt stevia, men hvis jeg havde haft nogle tørrede abrikoser, dadler eller rosiner, ville jeg helt klart havde brugt det i stedet, da det giver en bedre sødme.

    Her er hvad jeg brugte:

    • ca. 2 håndfulde hakket grønkål 
    • 1 håndfuld mandler 
    • 1 fed hvidløg 
    • ca. 2 dl. olivenolie 
    • saft af 1/2 citron 
    • ca. 6 dråber stevia (ville nok bruge 2 dadler eller abrikoser til næste gang)
    • salt + peber

    Fremgangsmåde:

    Rist mandlerne let på en tør pande. Kør det hele sammen i en minihakker eller foodprocessor til det har en tilpas konsistens.

    Low carb burger/sandwich

    lowcarbburger

    Havde bare sådan lyst til en burger (den her blev nok mest til en sandwich pga fyldet 😉 ) og jeg vil jo helst gerne undgå gluten og og for mange kulhydrater – hva´gør man så? Jo, så laver man da lige brødet selv – og det er ovenikøbet super nemt og hurtigt!

    Jeg plejer godt nok at lave burger/sandwich brødet  i microovnen, da det kun tager omkring 3 min. Men vores microovn er desværre gået i stykker 😦 og nøj hvor jeg savner den!

    Så må man jo finde andre løsninger. Tænke at det tog for lang tid at lave det i ovnen (min tid er ret begrænset til at lave aftensmad i nogle gange), så hvorfor ikke prøve at lave det som små tykke pandekager 🙂 ?

    Resultatet blev super godt. Fordelen ved at lave det som pandekager er, at det får en sprød overflade. I microovnen bliver det mere en svampet bolle.

    Ingredienser til 4 “brød”/1 pers.:

    • 3 spsk. hørfrø
    • 3 æggehvider
    • 1/2 tsk. bagepulver
    • 1 spsk HUSK
    • Et nip salt

    Fremgangsmåde:

    Hørfrø kværnes til mel. Jeg plejer at gøre det i min Bamix minihakker. Blandes derefter med øvrige ingredienser til en tyk dej.

    Steges som 4 klatter ved middelvarme i kokos- eller olivenolie til de er sprøde/let gyldne.

    Hvis du vælger at begive dig ud i microovnsløsningen, blander du alle ingredienserne sammen i en mindre rund skål (den størrelse bolle du ønsker – husk der skal være plads til at dejen hæver dobbelt op)  og sætter derefter i microovnen i ca. 3 min. på fuld styrke. Køler let af i skålen, vippes ud og flækkes over på midten.

    Da jeg havde rester af farsbrød fra dagen før, valgte jeg at fylde det mellem 2 brød sammen med spinatblade, tomat, avocado, rødløg, cornichoner og grønkålspesto. Mums og hurra for super nem og hurtig mad 😉

    Synes det mættede så meget, at jeg ikke kunne spise de resterende 2 “brød” der var tilbage. Så de kom med i madpakken med lidt pålæg på i stedet.