FODMAP venlige penutbutter proteinbarrer

20130823-070221.jpg

Fik sådan lyst til at lave nogle sunde og FODMAP venlige proteinbarrer og gik på udkig i køkkenskabene for, at se hvad jeg kunne finde på. Det blev til disse nemme og ret så lækre proteinbarrer helt uden sukker, gluten og laktose 🙂

Opskriften blev til 4 stk og blev således til:

I n g r e d i e n s e r
1 scoop/30 g laktosefri proteinpulver (jeg brugte en laktosefri fra Omninutrition med chokoladesmag)
2 dl glutenfri havregryn
2 spsk peanutbutter
1 spsk usaltede peanuts, grofthakket
1 spsk gojibær
10 g 75% mørk chokolade, grofthakket
0,5-1 tsk kanel
Ca 2 spsk laktosefri mælk (jeg brugte cacao soyadrik)

F r e m g a n g s m å d e
Rør alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt derefter peanutbutter. Rør grundigt og tilsæt lidt mælk af gangen ind til massen lige præcis begynder at hænge sammen når man trykker dejen lidt sammen med fingrene.
Beklæd et lille fad på ca 10×10 cm med film og pres dejen godt sammen nede i fadet. Læg film over og pres endnu mere sammen. Brug evt en palet til at presse og udglatte dejen med. Sæt i fryser eller køleskab en times tid.
Nu skulle det være nemt at vippe proteinmassen ud og kan let skæres i 4 lige store stykker med en skarp kniv.
Pak hver enkel proteinbar ind i film og opbevar i køleskabet – hvis ikke du når at spise dem inden 😋

Quinoagrød med banan og blåbær

quinoagrød

Har forsøgt mig med quinoagrød, som alternativ til havregrød, da det er glutenfrit og har et højt indhold af protein. Må sige, at det er blevet min nye yndlings morgengrød, da den smager vildt godt og mætter i flere timer….I like 🙂

Ingredienser:

1 pers.

  • 1 dl. quinoa
  • 2,5 dl. vand
  • 1 nip salt
  • ½ dl. blandede nødder (jeg brugte valnødder og mandler)
  • 1 spsk. rosiner
  • ½ tsk. vaniljepulver (Urtekram)
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. kokosolie
  • ½ banan
  • ½ dl blåbær, friske eller frosne

Fremgangsmåde:

Du kan med fordel forberede grøden om aftenen, ved at skylle quinoa-frøene  først og ligge dem i blød i vandet, sammen med nødder og rosiner.

Om morgenen tilsætter du resten af ingredienserne, undtagen banan, blåbær og kokosolie.

Koges ved svag varme i 20 min. Passer lige med, at man kan nå i bad imens grøden hygger sig 😉

Anrettes med en tsk. kokosolie, banan i skiver, blåbær og evt. overhældes med soyamælk (den med vanilje og calcium).

Velbekomme 🙂

Super lækker proteinpandekage med hytteost

Laekkerproteinpandekagemedhytteost2

Elsker at lave proteinpandekage til morgenmad, da det både smager og mætter godt. Til en forandring ville jeg prøve at lave den med hytteost. Helt klart ikke sidste gang jeg har gjort det. Tror det er blevet den bedste proteinpandekage jeg har lavet til dato! Dejlig svampet konsistens – lige som en lækker pandekage skal være. MUMS! 😛

Så her får du opskriften:

  • 1 æg
  • 3 æggehvider
  • 20 g. proteinpulver (jeg brugte “Whey Protein Isolate 90% Instantised” med chocolate cookies smag fra bulkpowders.co.uk)
  • 20 g. grovvalsede havregryn
  • 1 spsk. HUSK
  • 100 g. hytteost 1,5 %
  • 1/2 banan
  • 1 tsk. bagepulver
  • et nip salt

Fremgangsmåde:

Bland de tørre ingredienser sammen, mos bananen og tilsæt  de våde ingredienser. Røres godt sammen. Steges som én stor tyk pandekage i kokosolie på en lille pande ved lav varme. Jeg plejer at sætte låg på – så går det nemlig lidt hurtigere. Når dejen er næsten gennembagt/når den ikke er så flydende på toppen mere, vender du den og steger et par min. på den anden side. Vupti, ud på en tallerken og nyd hver bid 🙂

Proteinpandekager med abrikos, æble og kokos

20121117-231444.jpg

1 pers./ca. 5 stk

Ingredienser

  • 1 dl hirseflager
  • 3 dl vand
  • 2-3 tørrede øko abrikoser
  • 2 spsk kokosmel
  • et lille drys salt
  • 1 scoop/30 g vanilje proteinpulver
  • 3 æggehvider
  • ½ revet æble
  • 1 tsk kanel
  • 1 drys kardemomme
  • ½ tsk bagepulver
  • evt 6 dråber stevia eller andet sødestof
  • 1 spsk peanut butter
  • 1-2 spsk kogende vand
  • 2 tsk sukkerfri hindbærmarmelade (Urtekram har en som er sødet med æblesaft)

Fremgangsmåde

Abrikoserne skæres ud i små tern og koges til en tyk grød sammen med hirseflager, kokosmel, vand og salt. Det tager ca. 5 min. Køles let af.

Bland proteinpulver, kanel, kardemomme og bagepulver sammen i en skål og rør æggehvider, hirsegrød og evt. stevia i.

Steges i kokosolie, ca. 3 min på hver side.

Imens du steger pandekagerne, laver du en “glasur” af peanut butter, som du rører op med hindbærmarmelade og kogende vand.

Når pandekagerne er færdige, stabler du dem med et lag peanut/hindbær glasur imellem hver lag og topper med glasuren og drysser med lidt kokosmel.

Mums siger jeg bare 😛