Nemt gluten-, laktose- og gærfrit brød

glutenfrit brød
Har lavet mit hidtil bedste glutenfrit brød, som er det der er hævet allermest – og så helt uden nogen form for hævemiddel!!
Var lidt skæptisk, da jeg gik igang med at blande ingredienserne, da der hverken skulle gær eller bagepulver i, for tænkte at det vil ende med et kedeligt beton brød. Men næ nej, i stedet hævede det helt vildt (næste gang skal jeg bruge en 3 ltr rugbrødsform, istedet for en på 2 ltr…) og fik en lækkert let saftig krumme – lige som et brød nu skal være 🙂

I n g r e d i e n s e r

  • 3/4 dl fiber HUSK
  • 1 tsk havsalt
  • 1 tsk honning, sukrin eller sukker
  • 9 dl vand
  • 75 g alm. kokosmel
  • 150 g blandede kerner (jeg brugte lige dele hørfrø, solsikkekerner og sesamfrø)
  • 200 g fuldkornsrismel
  • 200 g boghvedemel (da jeg ikke havde nok boghvedemel, erstattede jeg de sidste 80 g med majsmel
  • 1 tsk kardemomme (kommer ikke til at smage gennemtrængende)

F r e m g a n g s m å d e
Start med at bland fiber HUSK, salt, honning og vand i en skål til det gelerer – brug evt piskeriset her for at undgå klumper.
Tilsæt dernæst de øvrige ingredienser og rør grundigt i ca. 15 min. Gøres nemmest i en røre/køkkenmaskine. Dejen skal være fast, men stadig fugtig.

Form brødet eller som jeg, hæld dejen i en stor brødform på 3 ltr. Pensl med lidt olivenolie og drys med valgfri kerner/frø. Sættes nu på den nederste ribbe i en 200 grader varm ovn i 1 time. Skru derefter ned på 170 grader og giv det 1 time mere.
Vigtig! åben ikke ovnen undervejs.
Tag brødet ud af formen og lad det køle helt af på en rist før du skærer i der.

TIP: Det skal lyde hult når du banker i bunden på det, når du tager det ud af ovnen. Gør det ikke det, bager du det bare lidt længere.

Reklamer

FODMAP venlige penutbutter proteinbarrer

20130823-070221.jpg

Fik sådan lyst til at lave nogle sunde og FODMAP venlige proteinbarrer og gik på udkig i køkkenskabene for, at se hvad jeg kunne finde på. Det blev til disse nemme og ret så lækre proteinbarrer helt uden sukker, gluten og laktose 🙂

Opskriften blev til 4 stk og blev således til:

I n g r e d i e n s e r
1 scoop/30 g laktosefri proteinpulver (jeg brugte en laktosefri fra Omninutrition med chokoladesmag)
2 dl glutenfri havregryn
2 spsk peanutbutter
1 spsk usaltede peanuts, grofthakket
1 spsk gojibær
10 g 75% mørk chokolade, grofthakket
0,5-1 tsk kanel
Ca 2 spsk laktosefri mælk (jeg brugte cacao soyadrik)

F r e m g a n g s m å d e
Rør alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt derefter peanutbutter. Rør grundigt og tilsæt lidt mælk af gangen ind til massen lige præcis begynder at hænge sammen når man trykker dejen lidt sammen med fingrene.
Beklæd et lille fad på ca 10×10 cm med film og pres dejen godt sammen nede i fadet. Læg film over og pres endnu mere sammen. Brug evt en palet til at presse og udglatte dejen med. Sæt i fryser eller køleskab en times tid.
Nu skulle det være nemt at vippe proteinmassen ud og kan let skæres i 4 lige store stykker med en skarp kniv.
Pak hver enkel proteinbar ind i film og opbevar i køleskabet – hvis ikke du når at spise dem inden 😋